You are here: Home > Arrangementer

Arrangementer

Maj:

Sysleværksted hver onsdag i maj 19-21
Har du noget, der skal repareres? En stol, der rokker? Et stikdåse med en løs forbindelse? En trøje, der skal lappes eller gardiner, der skal lægges op? Vi hjælper hinanden med at fixe det, der er gået i stykker og hygger os imens.
Der er kaffe på kanden og du må også gerne kigge forbi, selv om du ikke har noget, der er gået i stykker :-) Vi kan altid bruge lidt hjælp til at male et par lister eller sy puder til vores stole.

 

 

Folkekøkken 27.maj

Mr superfood. Benny Madsen byder Svendborg velkommen til et lækkert, produceret helt fra bunden, økologisk folkekøkken i Svendborg Forsamlingshus, søndag 13. maj.

Vi starter med børnefamilier og dem som godt kan lide at spise tidligt. fra klokken 17:00 til 18:45

Andet sæt starter klokken 19:00 og slutter klokken 20:30.

vi har 60 billetter til hvert sæt  - skynd jer, for der bliver rift om dem.

Bestil på SMS 2291 9962

Betalingen sker på mobile pay eller kontant i døren.

Børn under 10 år 50 kr., 
voksne 95 kr.

Hvis I er en familie på fire eller seks, så skal jeg bare bruge ET navn og antal gæster, og selvfølgelig om det er første eller andet sæt i ønsker at deltage i.

menuen bliver offentliggjort fredag 11. maj.

KH Benny og Alle de frivillige ildsjæle.

 

Støttefest 30.maj 19-23

MIDTUGEFEST I SVENDBORG FORSAMLINGSHUS ONSDAG D.30. MAJ KL.19-23
Hvorfor skal man kun have det sjovt i week-end’en? Nej vel! Så slip skærmen et par timer og få en hyggelig aften i den analoge verden!
- og der er ingen dresscode, så du behøver ikke komme i folkedanserdragt ;-)
Der er gratis adgang til festen og mulighed for at støtte med en frivillig donation til husets fremtidige
aktiviteter. Du kan f.eks. investere i lotterilodder og måske vinde eksotiske præmier fra flinke sponsorer ved aftenens
lodtrækning. Du kan købe øl, vin og vand i baren og dermed være med til at sikre husets fremtidige virke. Alle arbejder og optræder gratis, og hele overskuddet går til udvikling af sjove, tankevækkende og overraskende begivenheder, organiseret af Brugerforeningen og andre medskabere.
Dørene åbner kl.19 og kl.19.30-20.15 er der koncert med det rytmiske kor Vox Venue, der ledes af Carsten Borbye
Nielsen. Det bliver en unik koroplevelse med musik af Queen, Sting, Beatles, Kashmir med mere... Du kan bare læne dig tilbage, slå ørerne ud, åbne hjertet og tage imod.
Ca. kl. 20.45 tænder vi for F-Husorkestret, der består af Ulrich Klostergaard (keys), Mads Stephensen (trommer) og Jan Schønemann (guitar,vocal). De rutinerede musikere spiller et velkendt repertoire fra dengang farfar var ung. Måske kan du slet ikke lade være med at danse? Og der er bestemt også plads til bare at sidde og vippe med foden, mens du drikker en sodavand.

Svendborg Forsamlingshus' billede.

 

 

 

 

Har du selv lyst til at lave et arrangement, så læs her hvordan:
Få en god idé

Find 2-5 andre, der vil hjælpe

Skriv en mail til Svendborgforsamlingshus@gmail.com

Vi skal vide, hvad du hedder, og hvordan vi får fat i dig, hvad du vil lave,
hvem der vil hjælpe dig, og hvornår du gerne vil have at det sker.

Så kontakter vi dig og inviterer dig måske til en snak.
Vær forberedt på, at vi vil spørge, hvordan det skal løbe rundt, for der skal betales leje og rengøring for alle arrangementer - også selv om Brugerforeningen har en særlig gunstig aftale med Josefine. :-)

Samarbejdspartnere og sponsorer
Vi takker for hjælpen: 

Kvickly, Gerritsgade, Svendborg

Middelfart Sparekasse

Konnerup Chokolade

Real Dania "Underværker"

Garant Tæpper, Svendborg

Skousen, Svendborg

Svendborg Kulturhus, Borgerforeningen

Ollerup Efterskole, Sang og Musik 

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login

nach oben