Svendborg Forsamlingshus

Arkiv

 

Her placerer vi egne ting, der er overstået.


Indkaldelse til generalforsamling i Brugerforeningen Svendborg Forsamlingshus (BSF) den 21/3-2019 kl. 19 i Svendborg Forsamlingshus.

Kære medlem.

Dagsordenen:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent og 2 stemmetællere

3. Bestyrelsens beretning

4. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse

5. Fastlæggelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår at:

kontingentet sættes til kr. 50 årligt.

kontingentet dækker perioden fra 1/4 til 31/3 året efter.

 

6. Indkomne forslag

7. Valg af bestyrelse og suppleanter

a. Der vælges mindst 5 bestyrelsesmedlemmer.

Der er i øjeblikket 5 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

b. På ulige årstal vælges mindst 2 bestyrelsesmedlemmer

Pia Westergaard (formand) og Sofie Jensen (næstformand) er på valg.

Pia modtager genvalg, mens Sofie har valgt at udtræde af bestyrelsen.

Der skal således vælges mindst et nyt bestyrelsesmedlem..

c. Der vælges 2 suppleanter hvert år.

Nanna Kruse og Jytte Emborg er på valg. Begge modtager genvalg.

8. Valg af revisor og revisorsuppleant. Begge vælges for 1 år.

Jens Ladekarl (revisor) og Andrew Godshaw (suppleant) er på valg. Begge modtager genvalg.

9. Eventuelt

For at have stemmeret på foreningens generalforsamling skal man være indmeldt senest 4 uger før, den finder sted, OG vi har registreret, at du har tilmeldt dig som medlem i BSF i rette tid, og du indkaldes derfor til generalforsamling.

Du må meget gerne – på brugerforeningensfh@gmail.com - uforpligtende tilkendegivelse, om du regner med at deltage, så vi kan få en fornemmelse af, hvor mange der kommer, og så vi også kan lave tilstrækkelig med kaffe mv.

Ifølge vedtægterne, som du kan se på hjemmesiden – www.svendborgforsamlingshus.dk – under punktet Brugerforeningen BSF, skal indkomne forslag være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før på ovennævnte mail hvilket er den 7/3-19.


 Genåbning. 
Kom til GENÅBNINGSFEST i forsamlingshuset!
Vi fejrer, at vi (forhåbentlig!!!) er helt færdig med ombygningen og at vi nu har en super-flot sal, renoverede toiletter og fantastiske vinduer!
Du kan bestille Bennys mad og spise fra kl.18-19.30
Fra kl. 19.30 er der musik. Først spiller Mads LaCour og venner dejlig singer-song writer musik på dansk, og bagefter giver Mads Toghøj den gas - her vil der være god mulighed for at danse, for han får hjælp af et par erfarne dansemusikere :-)
Hvis du både vil spise og høre musik, koster det 200,-
Hvis du kun vil høre musik, koster det 100,-
Dørene åbnes for spisende gæster kl.17.30 og for alle andre kl.19.00
Man kan købe øl, vin mm.
Arrangementet er støttet af Svendborg Musikråd

Billetter:

Genåbnings - fejring 23. november.

Mad og musik - pris 200kr - døren åbner kl 17.30 - Deadline 16.11

Musik kl 19.30 pris 100kr - døren åbner kl 19.00 .   
Køb billetter her:


SceneRUM SØNDAG D.25.NOVEMBER KL.19

Mangler du og/eller din gruppe et scenisk frirum?
Svendborg Forsamlingshus har den store glæde at kunne invitere ALLE jer, og ja vi mener faktisk ALLE – amatører, semiprofessionelle, professionelle og jer med ild i maven som arbejder med scenekunst på Sydfyn, til at mødes i et fælles SceneRUM og vise hele eller dele af jeres produkt for både hinanden og et forventet, veloplagt og nysgerrigt publikum. 
Det er et frirum til at afprøve de projekter I går rundt og koger på, og en mulighed for at få noget god konstruktiv feedback med hjem.
Ideen er fostret og udtænkt oprindeligt af Preben Birkeholm i samarbejde med forsamlingshuset og en gruppe unge sceneentusiaster.
Vi glæder os til at se jer;
SØNDAG D. 25. NOVEMBER KL.19
Tilmelding senest d. 21. november kl. 22 til
marie.hauberg gmail.com
Vi har følgende retningslinjer for dem som ønsker at optræde
1. Al scenisk udtryk* er velkomment.
2. Ingen musik medmindre det er forbundet med scenisk optræden.
3. Podiet er 3 meter bredt og 2 meter dybt, hvis i skal bruge gulvplads så aftal det med vores facilitator.
4. Hvert udtryk må max vare 7 minutter. Hvis I vil have feedback på scenen, skal i selv medregne det i tiden. Ellers er der rig mulighed for at snakke med publikum efter den samlede fremvisning.
5. 3 min. til klargøring og 2 min. afrydning af scene.
6. Du skal være fyldt 15 år.
*er teater/performance/dans/cirkus/fortællinger/installationer + blandingsformer.

Vil du deltage i SceneRUM, skal dit produkt være så fremskreden i processen, at det er relevant at præsentere det for et publikum. Readings (oplæsning af manus), ugennemprøvede udtryk og improviserede optrædener uden velovervejede rammer, henvises til SceneLAB.
Se mere om SceneLab her: https://www.facebook.com/events/2178211299125994/
Foto fra forestillingen "Merry-go-round" scenografi: Hanna Reidmar og Ida Grimsgaard. Foto: Hanna Reidmar


"Den Purerede virkelighed” 15.november kl.19.30

v. Anders Carlsson, uddannet teolog, valgmenighedspræst, tidl. efterskole- og højskolelærer, foredragsholder om emner inden for bl. a. kunst, poesi og filosofi. Passioneret rosenelsker.Ved forældre egentlig, hvad der er til bedste for deres børn? Bliver nutidens unge rustede til at klare de udfordringer og nedture, de kommer ud for i deres liv?Disse og mange andre spørgsmål trænger sig på til efterårets anden samtaleaften i SvendborgForsamlingshus.Gæster til denne aften er student fra SG Laura Teglhøj og psykolog ved PPR i SvendborgKommune, Mette Mørk Henriksen. Aftenen vil byde på en samtale mellem de to gæster ud frastore livstemaer som frihed og angst, kærlighed og identitet, smerte og modgang. Også ved denne aften vil der blive rig lejlighed for ”hele salen” til at tage del i samtalen.

Der er pause midtvejs.
Entren 50,- inkluderer Kaffe/Te.

Køb billet til "Den Purerede Virkelighed"- talks v. Anders Carlsson" her.
Billetter kan også købes i døren. Vi modtager kontant og mobilepay.


Søndag d. 11 november kl 15:  Nils Holgersen er fortællingen om en rejse, en indre og en ydre rejse, en forvandlingsrejse om man vil.
Nils er en ond og hård dreng, der forhekses af en nisse til en lille fyr ikke større end han kan sidde på en gås og komme med ud på en vældig flyvetur.
Det er den rejse, vi gerne vil invitere forældre og børn i Svendborg med på.
Vi kalder det en fortællekoncert, hvor sange, korstykker, historiefortælling og musikdramatik går op i en højere enhed. Det er en fortælling, der umiddelbart griber tilhørerne, både børn og voksne. De 7 sange er enkle og publikum kan nemt synge med.

Medvirkende: Torben Wahlstrøm - guitar, Jakob Hedegaard - klaver og børne - og ungdomskirkekoret fra Ollerup/Stenstrup/Kirkeby kirker.
Fortælling og sange er med afsæt i Selma Lagerlöf roman: Nils Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige.

Fra 5år.                                                                         Køb billet her - eller i døren .
Entré: 75 kr .      Børn til og med 14 år: 50 kr. 


”Den Smuldrede Kærlighed” 4.oktober kl.19.30
v. Anders Carlsson, uddannet teolog, valgmenighedspræst, tidl. efterskole- og højskolelærer, foredragsholder om emner inden for bl. a. kunst, poesi og filosofi. Passioneret rosenelsker. 

 Hvad sker der, når virkeligheden smuldrer for én, fordi et menneske, man elsker, forsvinder ind i demensens tåger? Hvordan bevarer man loyaliteten overfor det menneske, alt imens ens eget liv går videre med nye kærlighedsmøder og fornyet glæde? Disse spørgsmål vil danne udgangspunkt for vores første debataften i en række af aftener iSvendborg Forsamlingshus under overskriften: ”Samtaler om det væsentlige: liv, død ogkærlighed.” Samtaleaftenerne vil tage form af en talk med indbudte gæster og mulighed forsamtale og debat med ”hele salen”.Vi har inviteret politiker og tidl. Folketingsmedlem Kaj Stillinger som gæst til vores førstesamtaleaften. Vi vil i løbet af aftenen høre Kaj Stillingers egen historie, som blandt meget andet er en stærk fortælling om kærlighed og troskab, afmagt og savn, håb og længsel. 
I pausen kan der købes billig Kaffe og Kage.

Entré: 50,- 

Køb billet til "Den smuldrede kærlighed v. Anders Carlsson" her.
B
illetter kan også købes i døren. Vi tager imod kontant og mobilepay.


SE, HVILKEN MORGENSTUND …
ALT ER UDSOLGT . 

Mandag d.24.9 kl.19-21

Benny Andersen er død, men ordene lever! Kom til mindeaften, hvor vi sammen hylder hans sange og digte – og i pausen serveres der kaffe og ostemad til alle!

Christian Søgård, der tidligere har spillet med Poul Dissing, har lovet at akkompagnere fællessangen
sammen med Jan Schønemann.
Pris: 40,-, der går til leje af lokale + kaffe og ostemad. - Ikke nummerede pladser
Der kan også købes øl, vand og vin.


KOM INDENFOR I VARMEN 
Selv om der stadig er byggerod over det hele, er vi klar med gode arrangementer i forsamlingshuset, så snart håndværkerne er ude af salen. Vi krydser fingre for, at vi holder tidsplanen, for så er du nemlig inviteret til:

Søndag d.25.november kl.19-22 er der SceneRUM, Svendborgs nye åbne scene for unge og andre, der har lyst til at vise scenekunst, performance, nycirkus, dans mm. 👀👀👣
Har du noget på hjerte i den retning eller er du bare nysgerrig efter at se, hvad der rører sig i Svendborgs scenekunstgræsrodsmiljø ( puh ha, det var et langt ord!!!) så kom endelig!
(se mere på "kalender")

Fredag d.23.november kl. 18-23.30 GENÅBNINGSFEST!!! 
💃🕺🍽️🍸🍹🍺🥂
Kom og spis lækker mad og bagefter er der god musik med bl.a. Mads Toghøj. Vi glæder os RIGTIG meget til at vise huset frem og fejre vores flotte ombygning med så mange af jer som muligt. 
(se mere på "kalender")

Onsdag. D.14. + d.21.november KL. 16-22 åbner vi salen for sceneLAB. I samarbejde med en gruppe unge, der gerne vil eksperimentere med forskellige former for scenekunst, faciliterer Brugerforeningen et åbent øverum, hvor alle er velkomne. DET bliver sjovt!! 😜😛
(Se mere på "kalender")

Mandag d.19. november kl. 19 - 20.30 er der igen Fællessang 🗣️🗣️🗣️🗣️🗣️🗣️ – åh, det har vi savnet her i byggerodet!! Kom endelig og syng af fuld hals! 

(Se mere på "kalender")

Søndag d.18.november kl. 16-18 er der Skumringsfortællinger i kælderen. Kom ned og hør en god historie - gys, græd og grin! 😍
(Se mere på "kalender")

Torsdag d.15.november kl. 19.30 åbner forsamlingshuset igen sin Samtalesalon. Denne gang er emnet Den Purerede Virkelighed. Får de unge lov til at udvikle deres modvindskompetencer eller bliver de skærmet så meget, at de ikke har noget værktøj, når livets hammer rammer dem? ⛈️🌪️🌬️
Anders Carlsson faciliterer samtalen mellem to unge og en psykolog, så tag din teen-ager under armen og deltag. 
(Se mere på "kalender")

Søndag d.11 november kl. 15 fortæller Torben Wahlstrøm historien om Niels Holgersens Vidunderlige Rejse. Det er en musikfortælling for alle aldre, og Torben har organisten og børnekoret fra Ollerup Kirke med.🎶🎵 Det bliver en dejlig oplevelse.(Se mere på "kalender")

Lørdag d.10 november kl.12-14 er der kostumeværksted i kælderen. Kan du li at skabe, så kom og vær med til at sy/kreere flotte og sjove kostumer til Lysparaden d. 1.februar. (Se mere på "kalender")


 4. SEPTEMBER 2018
Nå da, hvor tiden flyver!! Det er allerede begyndelsen af september, og det går over stok og sten i Svendborg Forsamlingshus. 
Vil du vide, hvad der foregår i huset, er det bedste råd at slå inden om kalenderen på www.svendborgforsamlingshus.dk , som vi efter bedste evne forsøger at holde opdateret. 
Du kan også åbne ”begivenheder” på denne side for at få mere at vide. 
Der er dejlige oplevelser i vente. Hver onsdag fra 17-21 er reparationscaféen ”Pas på Planeten” åben, og der sidder folk klar til at hjælpe dig med at hjælpe dig selv. Sidste gang opdagede vi, at vi mangler grej til at ordne læder ol. Så det sørger vi for at få købt ind til næste onsdag d.13. september. 
Torsdag d.14.september har vi fornøjelsen af at lægge hus til en gruppe indiske børn, der vil vise os nogle danse. I den forbindelse er det også muligt at spise. Se mere på kalenderen på forsamlingshusets hjemmeside eller her:
www.facebook.com/events/263806607600367/

Søndag d.16 er der igen Folkekøkken med Benny – find mere information på forsamlingshusets kalender på hjemmesiden eller i ”begivenheder” her på siden.

Mandag d.17.september er der igen fællessang kl. 19. Denne gang er det Ulrich Klostergaard, der håndterer klaveret 
www.facebook.com/events/273666869913784/ 
Onsdag d.19.september fra 17-21 er rep.caféen atter åben. Har du lyst til at hjælpe os med at få syet puder til vores børnekoncert i slutningen af måneden, er du meget velkommen til at kigge ind. Man behøver ikke melde sig til, det koster ikke noget, og der er kaffe på kanden.
Fredag d.21.september fra 14-17 præsenterer en af vore dygtige lokale forfatteren, Asbjørn Bourgeat, ”Ildtåge”, som er 3. og sidste bind i fantasy-serien, Traia Trilogien. Alle er velkomne, og der er mulighed for at få signeret bøger. Se mere her: www.facebook.com/events/1372663292878440/

Mandag d.24.september er der Benny Andersen-aften. Her skal den gamle digter hyldes, og der vil både være fokus på hans sange og hans poesi. Christian Søgaard sidder ved klaveret.
Se mere i kalenderen eller her: www.facebook.com/events/291732788284665/ 
Søndag d. 30 september kl.10-13 lægger forsamlingshuset lokaler til vores første børnekoncert for de 2-6 årige. Se mere på: https://www.facebook.com/events/988630164670063/ 
Og senere samme dag er der igen Folkekøkken, hvor Benny serverer god mad. Hvis du vil bestille i forvejen, så find kontaktoplysningerne på forsamlingshusets kalender på hjemmesiden.
Så er september jo sådan set slut ;-)
Meeeeeennn …. Vi tager lige et enkelt arr. i oktober med i det her nyhedsbrev. 
Torsdag d.4.oktober kl. 19.30- 21.30 afprøver vi et nyt koncept. Anders Carlsson, valgmenighedspræst i Vejstup og tidligere højskole-og efterskolelærer, inviterer gæster til samtaler om de vanskelige overgange i livet. Den første ”talk” hedder ”Den Smuldrende Kærlighed” og har fokus på demens. Se mere her: https://www.facebook.com/events/885252111679535/

Mandag d.8.oktober begynder håndværkerne at rumstere, så salen i forsamlingshuset er stort set lukket hele oktober måned og lidt ind i november.
Men ”Pas på planeten”, rep.café i kælderen hver onsdag fra 17-21 fortsætter, så har du noget, der skal fixes eller er du bare nysgerrig og trænger til en kop kaffe, så kig ind. Vi er der stadig inde bag stilladserne 

 12.august 2018

Så er også sommervejret kommet hjem fra ferie og ligner sig selv igen ;-)

I forsamlingshuset er vi stille og roligt ved at få styr på kalenderen de næste par måneder, og allerede i den kommende uges tid er der nok at fornøje sig med: 

Torsdag d.16.august kl.19-21 inviterer Sydfyns Kulturforening til info-møde om den næste parade. Det bliver lysparaden ”Kyndelmisse – Vandring fra Vinter til Vår”, der afholdes d.1.februar 2019. 
Se mere i vores kalender eller gå ind på:  https://www.facebook.com/events/649826492065441/  

Lørdag d. 18.august  kl. 9-21 er der marathonsang i forsamlingshuset. Det er Vejstrup Menighedsråd, der står for ”De blå perler”. Se mere på: https://www.facebook.com/events/484024015384365/ 

Søndag d. 19 august kl. 17.30 + 19 laver Benny igen lækker mad til Forsamlingshusets Folkekøkken. Se mere i vores kalender eller gå ind her: https://www.facebook.com/events/274936903093237/ 

Mandag d.20. august kl. 19-20.30 er det igen muligt at få rørt stemmerne! Der afholder forsamlingshusets brugergruppe deres første fællessangsarrangement. Se mere i vores kalender eller gå ind her: 
https://www.facebook.com/events/687598368254871/ 

Der er flere arrangementer på bedding og nogle af dem kan du tage et smugkig på, hvis du går ind på vores kalender.

Har du noget, du kunne tænke dig at lave i forsamlingshuset, så find et par venner, der vil hjælpe dig, send os en besked med beskrivelse af idéen og budget, så tager vi en snak og finder ud af, om det er muligt.

 

 

                                                                                                                                                                          juni 2018
Folkekøkken søndag Den 10. juni.

BESTIL PÅ 2291 9962

Det har været en stor succes de første to gange jeg har fået Lov til at lave mad til folkekøkkenet, derfor inviterer jeg nu for tredje gang jer alle sammen til lækker hjemmelavet økologisk mad.

Næste gang er Søndag d 10 juni.

Læg mærke til at tiderne er blevet lavet lidt om, vi starter første sæt lidt senere klokken 17.30.

Og prisen er blevet lidt billiger denne gang, prisen kommer til at varier lidt gang for gang. 
Prisen sætter jeg efter antal retter og temaer.

Første sæt klokken 17.30 - 19.00 andet set fra klokken 19.00 - 2030.

Denne gang består menuen af gullaschgryde og Vegansk gryderet med ris og knas.

i får som sædvanlig en god præsentation af maden og. Der vil være et lille musikalskindslag.

bestil på SMS 2291 9962 og betal på Mobile pay, så har du sikret dig en plads.

betalingen sker på mobile pay ved bestilling eller kontant i døren.
Børn under 12 år 45 kr., 
voksne 85 kr.

Hvis I er en familie på fire eller seks, så skal jeg bare bruge ET navn og antal gæster, og selvfølgelig om det er første eller andet sæt i ønsker at deltage i.

KH Benny og folkekøkken teamet.

                                                                                                                                                                          maj 2018

MIDTUGEFEST I SVENDBORG FORSAMLINGSHUS ONSDAG D.30. MAJ KL.19-23
Hvorfor skal man kun have det sjovt i week-end’en? Nej vel! Så slip skærmen et par timer og få en hyggelig aften i den analoge verden!
- og der er ingen dresscode, så du behøver ikke komme i folkedanserdragt ;-)
Der er gratis adgang til festen og mulighed for at støtte med en frivillig donation til husets fremtidige
aktiviteter. Du kan f.eks. investere i lotterilodder og måske vinde eksotiske præmier fra flinke sponsorer ved aftenens
lodtrækning. Du kan købe øl, vin og vand i baren og dermed være med til at sikre husets fremtidige virke. Alle arbejder og optræder gratis, og hele overskuddet går til udvikling af sjove, tankevækkende og overraskende begivenheder, organiseret af Brugerforeningen og andre medskabere.
Dørene åbner kl.19 og kl.19.30-20.15 er der koncert med det rytmiske kor Vox Venue, der ledes af Carsten Borbye
Nielsen. Det bliver en unik koroplevelse med musik af Queen, Sting, Beatles, Kashmir med mere... Du kan bare læne dig tilbage, slå ørerne ud, åbne hjertet og tage imod.
Ca. kl. 20.45 tænder vi for F-Husorkestret, der består af Ulrich Klostergaard (keys), Mads Stephensen (trommer) og Jan Schønemann (guitar,vocal). De rutinerede musikere spiller et velkendt repertoire fra dengang farfar var ung. Måske kan du slet ikke lade være med at danse? Og der er bestemt også plads til bare at sidde og vippe med foden, mens du drikker en sodavand.

 

 

 

 

 

Åbningsfest

Se programmet nedenfor

ÅBENT HUS

Påskelørdag den 31.3 kl.13-18 inviterer vi til Åbent Hus og vi leder derfor efter en familie i mindst tre generationer med en samlet alder på mindst 225 år til at indvie Svendborg Forsamlingshus. 

Er det din familie :-) 

Svendborg Forsamlingshus søger efter en familie på tre nulevende generationer, der tilsammen  er mindst 225 år, og det må gerne være en sammenbragt familie.

Er du/I en del af en sådan familie, så fortæl os, hvordan I kunne have lyst til at bruge Svendborg Forsamlingshus? Hvad ville få hele jeres familie til  at komme i forsamlingshuset sammen? Vores hus skal nemlig være et sted, hvor alle generationer føler sig godt tilpas, så vi har brug for alle de forslag, vi kan få.   

Skriv jeres idéer og drømme om forsamlingshuset til os på vores facebookprofil  #svendborgforsamlingshus senest lørdag den 17. Marts. Vi vil selvfølgelig også gerne vide, hvem I er, hvor gamle I er, og hvordan jeres familie er sammensat. Når vi har læst alle de gode forslag, vælger vi en familie, som så får æren af at klippe snoren til forsamlingshuset lørdag d.31.marts kl.13 til vores åbningsfest. Den udvalgte familie vil blive offentliggjort på vores facebookside. 

Åbningsfesten er for alle, der vil være rig mulighed for at deltage på dagen, og høre meget mere om de mange gode initiativer i huset. Håbet er, at huset kan blive et sted for fællesskab og samskabelse på tværs af alder og baggrund. Hold øje med vores facebookside for det fulde program og se mere på www.svendborgforsamlinghus.dk

 

“Hey, du spiser af min farmors tallerken!” 

Svendborg Forsamlingshus går ind for genbrug, så vi vil rigtig gerne arve de tallerkener, kopper, glas, bestik mm., som du har til overs.

Derfor er det tid at finde det frem, der alligevel står og samler støv, og lade farmors blomstrede stel få nyt liv til folkekøkken og festlige fejringer i forsamlingshuset.

Vi har brug for tallerkener, kopper, glas, bestik, lysestager, vaser, kander, fade mm. så der kan serveres dejlig mad for mindst 100 personer, når huset om kort tid slår dørene op for alle, der har lyst til at lave noget sammen, holde gilder eller nørkle i kælderen. 

Hvis du har planer om at kigge indenfor påskelørdag d.31.marts fra 13-18, hvor vi holder Åbent Hus, er du meget velkommen til at medbringe køkkengrej og service, som du ikke bruger. Vi står klar med åbne arme og tomme skabe og modtager med taknemmelighed alt udstyr, der skal bruges til et veldækket bord. 

Hvis du kommer til at savne det, du har givet bort, kan du fra søndag d. 8. april bænke dig ved vores Folkekøkken, som drives af Carlo’s Kitch’en og en række frivillige. Når du tager plads ved langbordet kan det jo være, du kan sige til den, der sidder ved siden af: ”Hey, du spiser af min farmors tallerken. Hun lavede de BEDSTE frikadeller, og…” og så er du allerede faldet i snak med én, du ikke kendte før!

Maj:

Sysleværksted hver onsdag i maj 19-21
Har du noget, der skal repareres? En stol, der rokker? Et stikdåse med en løs forbindelse? En trøje, der skal lappes eller gardiner, der skal lægges op? Vi hjælper hinanden med at fixe det, der er gået i stykker og hygger os imens.
Der er kaffe på kanden og du må også gerne kigge forbi, selv om du ikke har noget, der er gået i stykker :-) Vi kan altid bruge lidt hjælp til at male et par lister eller sy puder til vores stole.

 

Folkekøkken 27.maj

Mr superfood. Benny Madsen byder Svendborg velkommen til et lækkert, produceret helt fra bunden, økologisk folkekøkken i Svendborg Forsamlingshus, søndag 13. maj.

Vi starter med børnefamilier og dem som godt kan lide at spise tidligt. fra klokken 17:00 til 18:45

Andet sæt starter klokken 19:00 og slutter klokken 20:30.

vi har 60 billetter til hvert sæt  - skynd jer, for der bliver rift om dem.

Bestil på SMS 2291 9962

Betalingen sker på mobile pay eller kontant i døren.

Børn under 10 år 50 kr., 
voksne 95 kr.

Hvis I er en familie på fire eller seks, så skal jeg bare bruge ET navn og antal gæster, og selvfølgelig om det er første eller andet sæt i ønsker at deltage i.

menuen bliver offentliggjort fredag 11. maj.

KH Benny og Alle de frivillige ildsjæle.

 

Støttefest 30.maj 19-23

MIDTUGEFEST I SVENDBORG FORSAMLINGSHUS ONSDAG D.30. MAJ KL.19-23
Hvorfor skal man kun have det sjovt i week-end’en? Nej vel! Så slip skærmen et par timer og få en hyggelig aften i den analoge verden!
- og der er ingen dresscode, så du behøver ikke komme i folkedanserdragt ;-)
Der er gratis adgang til festen og mulighed for at støtte med en frivillig donation til husets fremtidige
aktiviteter. Du kan f.eks. investere i lotterilodder og måske vinde eksotiske præmier fra flinke sponsorer ved aftenens
lodtrækning. Du kan købe øl, vin og vand i baren og dermed være med til at sikre husets fremtidige virke. Alle arbejder og optræder gratis, og hele overskuddet går til udvikling af sjove, tankevækkende og overraskende begivenheder, organiseret af Brugerforeningen og andre medskabere.
Dørene åbner kl.19 og kl.19.30-20.15 er der koncert med det rytmiske kor Vox Venue, der ledes af Carsten Borbye
Nielsen. Det bliver en unik koroplevelse med musik af Queen, Sting, Beatles, Kashmir med mere... Du kan bare læne dig tilbage, slå ørerne ud, åbne hjertet og tage imod.
Ca. kl. 20.45 tænder vi for F-Husorkestret, der består af Ulrich Klostergaard (keys), Mads Stephensen (trommer) og Jan Schønemann (guitar,vocal). De rutinerede musikere spiller et velkendt repertoire fra dengang farfar var ung. Måske kan du slet ikke lade være med at danse? Og der er bestemt også plads til bare at sidde og vippe med foden, mens du drikker en sodavand.

 

Samarbejdspartnere og sponsorer

Kvickly, Gerritsgade, Svendborg

Middelfart Sparekasse

Konnerup Chokolade

Real Dania "Underværker"

Garant Tæpper, Svendborg

Skousen, Svendborg

Svendborg Kulturhus, Borgerforeningen

Ollerup Efterskole, Sang og Musik 

SEAF, Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond

Vi takker for hjælpen!

nach oben