Svendborg Forsamlingshus

- et bæredygtigt fællesskab

 
Home > Udlejning - priser m.m. > Mere info om lejemuligheder

Mere info om lejemuligheder


- se evt. også om vores Lydudstyr , Lysudstyr og projektor her.

Private fester
Begravelser
Køkkenet
Timeleje
Langtidsleje
 
Private fester

Som nøglehus = du holder festen selv  og lejer derfor sal + køkken. Du har lokalerne fra kl.12 på dagen til kl. 10 den kommende dag.
Har du brug for flere timer til arrangementet koster det 330kr for 2 timer.

Vi lejer ikke ud til ungdomsfester.


Der er borde og klapstole. Og 3 børnestole. 
Duge, klude og viskestykker skal du selv medbringe.

Engangsduge kan findes online til f. eks 35kr pr bord.

Vi har muntert blandet service eller stilig engelsk fajance til ca. 90 personer.
Skal I sidde til bords, kan I være ca. 70, hvis I vil have buffet
og ca.85, hvis I har servering ved bordene. 
Er det en dansefest, kan I være flere.

Sæbe, håndklæder medbringes.
En lejer formulerede det sådan: Aha - ligesom når vi skal i sommerhuset.
Se mere om borde/stole her.


Vi lejer normalt kun ud 1 år i forvejen, men har en særlig ordning i april-maj, hvor vi ved, at mange har brug for lokaler til konfirmation og lignende.  For april og maj har vi derfor besluttet, at vi kan lave en lejeaftalte op til 3 år før. Vær opmærksom på, at hvis du lejer mere end 1 år i forvejen, betaler du depositum, når aftalen bekræftes. Resten af lejebeløbet SKAL indbetales senest 1 år før lokalet skal bruges - ellers betragter vi aftalen som aflyst.


Er der noget, du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte os  - vi hjælper gerne :-) 
Vi ønsker dig/jer en god fest.

 

Har du brug for hjælp?

Det er muligt at bestille økologisk velsmagende mad til festen hos Benny Madsen tlf.22919962. www.bennyskoekken.dk (Benny har bl.a. arbejdet på Michelinrestauranter i London og Bruxelles og står for forsamlingshusets fællesspisninger), men du er også meget velkommen til at tage din egen kok med eller selv at stå for maden. Vi tager os også gerne af alt det praktiske, hvis du ikke selv ønsker at stå med det hele og vi har kontakt til virkelig god dansemusik (klik). Der er udmærkede overnatningsmuligheder i nærheden. Forsamlingshuset råder ikke selv over p-pladser, men der er masser af offentlige parkeringspladser i nærheden. En del af dem skal man betale p-afgift. Der er fri parkering på Lundevej efter kl.18 på hverdage og kl.12 om lørdagen.

 
Begravelser

Svendborg Forsamlingshus er placeret lige overfor Assistens Kirkegård, den store kirkegård midt i Svendborg. Har du brug for et sted at være til begravelseskaffen/gravøl, og vil du selv stå for arrangementet, har du mulighed for at leje sal + kaffekøkken i dagtimerne. 
Det koster 1500,- + 1000,- i depositum for at leje huset i tidsrummet kl 11-17 hverdage fra mandag - torsdag. 
 

Køkken
Det er muligt for professionelle madkunstnere at leje køkkenet på korttidsbasis til f.eks. cateringopgaver eller undervisning. 
Pris og varighed efter nærmere aftale. 
 
Timeleje

Salen kan normalt ikke lejes på timebasis, men i forbindelse med møder, foredrag, undervisning eller åbne arrangementer er det muligt at lave en særaftale. Pris og betingelser efter nærmere aftale. Der er naturligvis adgang til toiletter og kaffekøkken

 

Langtidsleje

I særlige tilfælde er der mulighed for at leje salen på uge/månedsbasis. Pris og betingelser efter nærmere aftale.
 

Hele Huset

Det er muligt at leje sal+køkken+værksteder til særlige begivenheder. Kontakt os for pris og betingelser.

Submenu

Samarbejdspartnere og sponsorer

Kvickly, Gerritsgade, Svendborg

Middelfart Sparekasse

Vores billetsystem er et sponsorat fra Nemtilmeld

Konnerup Chokolade

Real Dania "Underværker"

Garant Tæpper, Svendborg

Skousen, Svendborg

Svendborg Kulturhus, Borgerforeningen

Ollerup Efterskole, Sang og Musik 

SEAF, Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond

Vi takker for hjælpen!

nach oben