(NYHEDSBREV)
Hvis man vil være med til at sikre, at arrangementet bliver gennemført, så tilmeld dig på forhånd. Du får refunderet din billet, hvis det ikke bliver til noget
Find kalenderen her. Tilmed dig til vores nyhedsbrev her.
Oversigt over arrangementer m billetter: se og tilmeld her
https://brugerforeningensfh.nemtilmeld.dk/
Vi foretrækker at man betaler med Mobilepay eller Kort (ikke kontanter).
Nyhedsbrev Maj 2025
KOM MAJ, DU SØDE MILDE …
Og det må man da sige, at maj har gjort i år! Fantastisk vejr, blomstrende frugttræer, fuglesang, og bøgen står grøn.
Snart er de lyse nætter over os, og sommeren er lige rundt om hjørnet.
Men indtil videre kløer vi på i forsamlingshuset som vi plejer, og maj måned tilbyder en skøn, blomstrende buket af musikalske, tankevækkende og praktiske arrangementer.
Mandag 5.maj 19-21 åbner vi måneden med vores faste musikværksted, hvor alle med en sangskriver i maven eller en komponist bag øret er velkomne. Du kan selv medbringe en sang, du gerne vil have feed-back på og du er velkommen til at give din mening til kende om andres sange. Se mere: https://fb.me/e/2OQCG0kdm
Tirsdag d.6. maj kl.19-21 bliver der som sædvanlig fuld gang i den, når forsamlingshusets lyse sal bliver fyldt af danseglade i alle aldre til Nordisk dans. Kom alene eller sammen med nogen – der er plads til alle. Se mere: https://fb.me/e/68bI4P4Kk
Onsdag d.6.maj kl. 16-18 er der igen Hånd og Ånd, hvor du kan sidde og nørkle ( eller bare lytte), mens der bliver læst højt. Denne gang har Josefine fundet en bog frem med transylvanske eventyr og sagn. Så være klar til gys og gru og vampyrer …
Se mere: https://fb.me/e/37v9lpVg7
Onsdag d.7.maj kl. 19.30-21.30 er der en superspændende koncertfortælling, baseret på en klassisk roman, JOB. Den bliver fremført af Nis Bank-Mikkelsen og to fantastiske musikere. Se mere: https://fb.me/e/5TfLlCiiG
Fredag d.9.maj kl. 14.30-17 er der mulighed for at give væk/bytte eller sælge planter og stiklinger, tøj og alt muligt børnegreje. Der er nemlig loppemarked foran forsamlingshuset! Se meget mere om, hvordan du får en plads mm. her: https://fb.me/e/4MXANm491
Søndag d.11.maj kl. 15-17 er vi rykket ud af huset til Café Rouge i Møllergade. Vi har nemlig endnu engang fået en enestående mulighed for at tilbyde jer en koncert med Kenny White (New York) og Spottiswoode (London) Vores sal er lejet ud, så derfor har vi fået husly hos de flinke folk på Café Rouge. Har du hørt de to musikere før, ved du, hvilken betagende oplevelse, der venter, og har du ikke, så er det bare om at få købt en billet.
Se mere: https://fb.me/e/2WUGs7vJe
Onsdag d.14.maj kl. 16-18 kan du komme ned i vores reparationsværksted, hvis du har noget der skal fixes, eller hvis du har brug for et godt praktisk råd.
Se mere: https://fb.me/e/7yZedhpqJ
Onsdag d.14.maj kl.19-21 åbner Musiknørderiet igen, hvor musikjournalist Kurt Hollesen deler ud af sin kæmpeviden om en af de mest betagende personer inden for den rytmiske musik, nemlig Peter Gabriel. Husk at melde dig til. Der er kun få pladser i kælderen.
https://fb.me/e/3ac2Bn7rA
Mandag d.19.maj kl. 19-21 afholder vi forårets sidste Fællessang. Denne gang er der et helt orkester til at akkompagnere sangen, så husk at melde dig til. Som regel bliver pladserne hurtigt booket. Se mere: https://fb.me/e/6uZtLimBY
Onsdag d.21.maj kl. 16-18 fylder Pippi Langstrømpe 80 år! Man kan måske sige ,at Pippis valgsprog: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!” passer meget godt på forsamlingshuset, så det giver god mening at fejre hendes runde fødselsdag! Du er inviteret til kagebord mm. – og du skal selv have kage med! Se mere: https://fb.me/e/2DmNendVO
Onsdag d.21.maj kl. 19-21 crooner, swinger og jazzer Maria Kjær, Jari Krøis og Merete Beltoft sig gennem en lang række evergreens, akkompagneret af en skøn trio. De lover en aften i nostalgiens skær – hvem kan stå for det? Se mere: https://fb.me/e/8BB1yukS7
Fredag d.23.maj kl 19.30-21.30 fejrer vi endnu en fødselar, nemlig Bob Dylan, der bliver 84 den 24.maj. Otte gode musikere er gået sammen for at dele ”The Bobs” betydning for deres karriere som musikere, og du kommer til både at høre kendte og ukendte numre fra Dylans enorme bagkatalog. Se mere her: https://fb.me/e/3177WVAfT
Mandag d.26.maj kl. 19.30-21.30 kan du få nye musikalske venner, når der er Åben scene/Jam i forsamlingshuset. Alle genrer og alle instrumenter er velkomne, og du kan både prøve nyt materiale af og deltage i en groovy jam med andre musikere.
Se mere: https://fb.me/e/373wDBhYa
Onsdag d.28.maj kl. 16-18 er det jo den sidste onsdag i måneden, og derfor er der som altid reparations café. https://fb.me/e/bw8HKLJKH
Vi glæder os til at se dig og ønsker dig en sprudlende, frugtbar majmåned.
NYHEDSBREV APRIL 2025 SVENDBORG FORSAMLINGSHUS
Foråret er her og hold da op - hvor tiden flyver!! Det blev lige pludselig 1.april! Vi beklager, at nyhedsbrevet er lidt forsinket i denne måned, men her kommer det
April har muligvis andet end solskin til os, men dagslyset er tilbage, alting gror og for hver dag er der flere grønne blade, der titter frem.
April er også påskemåned, så forsamlingshusets program er lidt slankere end det plejer at være i en almindelig måned – men der er RIGTIG mange gode arrangementer, som du selvfølgelig ikke skal gå glip af!
Mandag d.7.april kl. 19-21 er der som altid første mandag i måneden Musikværksted – her kan du udveksle sange med ligesindede!
Se mere: https://fb.me/e/iMKbIG2WZ
Onsdag d.9.april 16-18 står vi klar med know-how og kaffe/te på kanden til vores Reparationsværksted, hvor vi hjælper, hvor vi kan, med at fixe ting, der er i udu
Se mere her: https://fb.me/e/5ABhC5RGB
Fredag d.11.april kl.20 inviterer vi til en gennemmusikalsk koncert med Martin Rauff og Jan Schønemann. Kom og hør virtuost guitarspil, gode sange og muntre fortællinger om 10 forskellige guitarer.
Se mere her: https://fb.me/e/5YSwESwFL
ps. Kender du en guitarnørd, så tag ham/hende med!
Mandag d.14.april 19-21 er der igen fællessang – denne gang er det Christian Søgård, der spiller og styrer løjerne. Husk at melde dig til i god tid – der er som regel udsolgt!
Se mere:https://fb.me/e/8Gjpmf1Ig
Onsdag d.16.april kl 16-18 er du velkommen til at kigge indenfor til Åben Onsdag. Du kan låne symaskiner mm. eller bare drikke en kop kaffe/te.
Se mere: https://fb.me/e/4brn9JaJW
Onsdag d.23. april kl. 19 kan du høre Ole Sietam fortælle om sømændenes familieliv i sejlskibenes tid. Foredraget er baseret på en masse efterladte breve. Se mere: https://fb.me/e/4WSqCXGP9
Fredag d.25.april kl. 19.30 – 23 er det tid til at pudse danseskoene og komme til Påskebal i forsamlingshuset. Vi danser foråret ind med fuld musik, og vi lover en svedig aften med et af byens bedste live-orkestre.
Se mere: https://fb.me/e/AygYj7Rtr
Mandag d.28.april kl.19 – Vi har fået et fantastisk tilbud om at en koncert med fremtrædende Inuit-kunstnere både fra Grønland og fra Alaska. Det er en ”once-in-lifetime”-oplevelse og du skal være hurtig, hvis du vil have en billet.
Se mere: https://fb.me/e/4k2g2zRuD
Tirsdag d.29.april kl. 19-21 styrer Asta Quiz-Moster igen deltagerne gennem en munter og fornøjelig Quiz. Der plejer at komme mange, så vil du være sikker på en plads, skal du møde op i god tid.
Se mere: https://fb.me/e/5nlypvGE8
Onsdag d.30.april kl.16-18 er der igen mulighed for at få kvalificeret hjælp til reparation af diverse småting til Reparationsværkstedet i forsamlingshuset.
Se mere: https://fb.me/e/9S99KB8hC