Svendborg Forsamlingshus
- et bæredygtigt fællesskab

Onsdagsoplevelser

For 50 år siden udgav James Taylors søster sit debutalbum "Sister Kate". Nu, årtier efter at hun byttede rockstjernestatus ud for livet i en tipi, er Kate Taylor tilbage.

Hun kan stadig huske højdepunkterne, som at møde et par Beatles, møde Mick Jagger eller en meget ung Michael Jackson i studiet eller dele en regning med Tina Turner. Og hun kan også huske det præcise øjeblik, hvor hun besluttede at lukke det hele ned, i det mindste i en periode.

Det var sommeren 1971, og Kate Taylor - sammen med sine søskende, især hendes ældre bror James - havde et moment. Tidligere samme år havde Atlantic Records udgivet sit første album, Sister Kate. Pladen pralede af bidrag fra Carole King, Linda Ronstadt, John Hartford og, naturligvis, James." Samtidig udgav hendes andre brødre, Livingston og Alex, også plader, hvilket førte til, at Rolling Stone døbte dem alle "The First Family af Rock".

I modsætning til sine brødre, som var eftertænksomme folk der optrådte, mens de sad på stole eller taburetter, var Kate mere en live wire på scenen - en "flagende dynamo", som en kritiker sagde. "Hun udtrykker glæden ved rock, en af ​​de første kvindelige rocksangere til at gøre det," proklamerede musikanmelder Robert Hilburn i Los Angeles Times det forår.

"Hendes bror James reflekterede over at se sin søster i koncert dengang og var enig. "Dengang i de tidlige dage var det bare en rå energi, en slags nervøs reaktion, som var fantastisk at se," siger Taylor.

Hendes turné for at promovere debutpladen kulminerede i en optræden i New Yorks Central Park, hvor hun var på Plakaten med Beach Boys, Ike og Tina Turner, Boz Scaggs og hendes kommende svigerinde, Carly Simon. George Harrison og Art Garfunkel hang ud backstage. Da optagelser af den koncert blev sendt som en netværks-tv-special (Good Vibrations From Central Park) en måned senere, så Kate den på sit værelse på Chateau Marmont i Los Angeles. Til hendes rædsel var den version af sig selv, hun så i fjernsynet - i hvid skjorte og jeans, hendes hår delvist sammenfiltret i ansigtet af sved - udslidt og nedslidt.

Og dermed meldte Taylor fra.

"Jeg kunne se, at jeg havde brug for …," siger Taylor og holder så en pause. Hun taler via Zoom og sidder i sit hjem på Martha's Vineyard, øen ud for Massachusetts, hvor hun har boet i mere end 50 år. Krøllet sammen på en sofa i en sort sweater er Taylor 71; hendes hår er langt og værdigt-gråt, hendes ansigt magert, hendes opførsel meget rustik-bedstemor. "Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Jeg følte det, som om jeg ikke var i total kontrol."

 

Alan Thomson er med Kate Taylor på en Scandinavisk tour.
Som bassist var Alan et langvarigt medlem af John Martyn's Band og han er en dygtig sangskriver. Hans turné- og forfatterkreditter inkluderer Robert Palmer, Rick Wakeman, Andy Summers, Bo Diddley, Denny Laine og Long John Baldry.

John Martyn havde brug for en bassist til sin kommende Grace And Danger-turné i Storbritannien. Alan lånte en båndløs bas, øvede febrilsk i to uger, gik til audition og fik jobbet, et forhold der ville vare næsten tredive år indtil Johns død.

Gennem sin tilknytning til John har Alan indspillet og optrådt med Phil Collins, Eric Clapton, Robert Palmer (som han skrev B-siden af ​​hittet Addicted to Love for), David Gilmour, Linda Lewis og Bert Jansch.

Alan spiller også duo med Doug Morter (som bor i Stenstrup) og det er via Doug, Alan er blevet begejstret for Forsamlingshusets afslappede omgangstone.